Skal du være vores næste
Customer Success?
Kort om rollen
2ai ApS. Har holdt oplæg om AI siden 2023 og udvikler i dag appen 2Marketing.
Du bliver en del af et lille team på 5 personer, hvor tingene udvikler sig hurtigt, og dine idéer kan få stor indflydelse.
Voldgade 17, Sønderborg. Arbejdstimerne kan variere og er noget, vi planlægger sammen på ugentlig basis. Du er dog minimum garanteret 10 timer i ugen, mens du studerer.
165 kr. i timen
* Ansøgningen slutter fredag d. 4. april kl. 13:00. Du får senest svar, om du skal til en samtale mandag 7. april kl. 13:00.
Hvad er en Customer Success?
Her kombineres rollen med markedsføring, hvor du også vil skulle hjælpe kunderne med opslag og annoncer.
Du hjælper nye kunder godt i gang ved at lære dem og deres virksomhed at kende, opsætte nødvendige ting som Meta- og 2Marketing-konti, samt planlægge markedsføringsstrategi på SoMe.
Du laver, opsætter og optimerer kundernes annoncer på Meta (Facebook, Instagram), overvåger performance og justerer kampagner for at sikre de bedste resultater.
Du løser tekniske udfordringer, vejleder kunder i 2Marketing-appen og bidrager til udviklingen af 2Marketing med feedback og idéer.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi sørger for grundig oplæring, så du føler dig klar til opgaverne, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både teamet og kunderne.
Vi lærer dig at bruge avancerede AI-værktøjer, som de færreste har adgang til – Det kan give dig en stærk fordel i din fremtidige karriere.
Du bliver oplært i Metas professionelle værktøjer og lærer, hvordan man opsætter, optimerer og analyserer annoncer på sociale medier.
Du får dine egne kunder, som du hjælper med deres markedsføring. Du bliver deres kontaktperson og får værdifuld erfaring med kundehåndtering og rådgivning.
Du bliver en del af et lille team, hvor du har stor indflydelse på, hvordan vi arbejder, og hvordan tingene udvikler sig.
Vi har kontor i byen, så du arbejder fra et centralt sted – og vi tilbyder en god timeløn med mulighed for mange ugentlige arbejdstimer.
Krav til ansøgningen
Du behøver ikke have erfaring eller særlige kompetencer for at søge – det vigtigste for os er din motivation og lyst til at lære. Personlighed er svær at ændre, men viden og færdigheder kan vi hurtigt hjælpe dig med.
Der er dog nogle krav, du skal opfylde for at kunne ansøge:
- Dimittend 2025: Du skal afslutte gymnasium i sommeren 2025.
- Fleksibel: Du skal have mulighed for at starte op, inden du afslutter gymnasiet. Timerne kan variere i starten, så du skal være indstillet på en fleksibel plan, hvor vi kan tilpasse din arbejdstid efter behov.
- Tilgængelig: Du skal være klar til at arbejde videre efter gymnasiet. Vi investerer tid i at oplære dig til Customer Success, så det er vigtigt, at du har en plan om at fortsætte i jobbet bagefter. Hvis du planlægger en længere sabbatårsrejse (+5 uger), vil det ikke være optimalt.
Egenskaber vi værdsætter
Udover de formelle krav har vi nogle ønsker til dig og din indstilling.
Vi kan lære dig de nødvendige kompetencer, men din tilgang til opgaver og samarbejde med andre er vigtig. Her er de egenskaber, vi vægter højt:
- Kritisk sans: Du skal kunne forholde dig kritisk til det, du og andre laver. God markedsføring og gode oplevelser handler ikke kun om at gøre kunden tilfreds, men også om at skabe noget, du selv er stolt af. Der er altid mulighed for at forbedre ting.
- God til mennesker: Du skal have let ved at møde nye mennesker og være god til at skabe relationer. Det er en fordel, hvis du kan få folk til at føle sig godt tilpas og engagere sig.
- Lærenem: Det skal falde dig naturligt at lære et nyt program eller bruge en ny app.
- Tør udfordre: Du skal tørre at udfordre andre. Kunder kan eks. have meninger om, hvordan et godt opslag ser ud – det må du gerne udfordre dem på – i stedet for at snakket dem efter munden
- Nysgerrig på data: Du skal have en interresse i at udforske data. Vi snakker ikke tung matematik – men du vil skulle analysere performance for opslag og annoncer.

Hvad er 2Marketing?
Et AI-system, der skal ændre måden, vi markedsfører på i fremtiden

Hvorfor udvikle 2Marketing?
Alle fortjener adgang til god markedsføring
Efter samtaler med flere erhvervsdrivende blev det tydeligt, at mange stod over for de samme udfordringer inden for markedsføring: det er tidskrævende, teknisk udfordrende, kvaliteten er ofte ikke god nok, og omkostningerne er høje, især når bureauer er involveret.
Dette motiverede os til at udvikle 2Marketing, som ved hjælp af den nyeste AI-teknologi kan hjælpe med at løse disse problemer.
Med 2Marketing kan vi demokratisere adgangen til effektiv markedsføring.



Hvem er 2ai?
AI- og teknologi virksomhed i Sønderborg
Founded i 2023 af Magnus Elgaard Petersen.
Startede med at tilbyde AI-virksomhedstræning, AI konsulenthjælp og udvikling af AI-løsninger for virksomheder.
Er gået skridtet videre til at udvikle et unikt produkt, der løser et reelt problem.
I dag er vi 5 personer, der arbejder på 2Marketing.
2Marketing har bl.a. deltaget i iPris-finalen på Business College Syd Sønderborg og modtaget legat fra FFE-fonden.
Har du spørgsmål?
+45 30749922
info@2marketing.dk
