Skal du være vores næste

Customer Success?

Går du i 3.G? - Sabbatåret er lige om hjørnet. Kunne du tænkte dig at arbejde med markedsføring, kunderelationer, kunstig intelligens samt at få muligheden for at sætte dit præg på en App? I Sønderborg.

Kort om rollen

Dette job er en oplagt mulighed for dig, der vil arbejde med markedsføring og kunderelationer. Stillingen starter som et studiejob, men planen er, at den stille og roligt skal overgå til en fuldtidsstilling, efter du afslutter gymnasie her til sommer.
Virksomheden

2ai ApS. Har holdt oplæg om AI siden 2023 og udvikler i dag appen 2Marketing.

Startup-miljø

Du bliver en del af et lille team på 5 personer, hvor tingene udvikler sig hurtigt, og dine idéer kan få stor indflydelse.

Lokation og arbejdstimer

Voldgade 17, Sønderborg. Arbejdstimerne kan variere og er noget, vi planlægger sammen på ugentlig basis. Du er dog minimum garanteret 10 timer i ugen, mens du studerer.

Løn

165 kr. i timen

Læs mere om jobbet, krav og virksomheden under ansøgnings-skemaet

* Ansøgningen slutter fredag d. 4. april kl. 13:00. Du får senest svar, om du skal til en samtale mandag 7. april kl. 13:00.

Dage
Timer
Min.
Læs mere om jobbet, krav og virksomheden herunder

Hvad er en Customer Success?

En Customer Success sikrer, at kunder får værdi ud af et produkt eller en service (i dette tilfælde appen 2Marketing). Rollen handler om onboarding, support og forbedring, så kunderne når deres mål og får en god oplevelse.

Her kombineres rollen med markedsføring, hvor du også vil skulle hjælpe kunderne med opslag og annoncer.
Dine vigtigeste arbejdsopgaver vil være:
Onboarding af nye kunder

Du hjælper nye kunder godt i gang ved at lære dem og deres virksomhed at kende, opsætte nødvendige ting som Meta- og 2Marketing-konti, samt planlægge markedsføringsstrategi på SoMe.

Markedsføring og optimering

Du laver, opsætter og optimerer kundernes annoncer på Meta (Facebook, Instagram), overvåger performance og justerer kampagner for at sikre de bedste resultater.

Support og udvikling

Du løser tekniske udfordringer, vejleder kunder i 2Marketing-appen og bidrager til udviklingen af 2Marketing med feedback og idéer.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos os får du ikke bare et studiejob – du får en mulighed for at udvikle dig og få erfaring med markedsføring, kunderelationer og AI i praksis. Du bliver en del af en lille, ambitiøs startup, hvor dine idéer bliver hørt, og hvor du hurtigt får ansvar.

Vi sørger for grundig oplæring, så du føler dig klar til opgaverne, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både teamet og kunderne.
Oplæring i de nyeste AI-værktøjer

Vi lærer dig at bruge avancerede AI-værktøjer, som de færreste har adgang til – Det kan give dig en stærk fordel i din fremtidige karriere.

Praktisk erfaring med annoncering

Du bliver oplært i Metas professionelle værktøjer og lærer, hvordan man opsætter, optimerer og analyserer annoncer på sociale medier.

Direkte kundekontakt

Du får dine egne kunder, som du hjælper med deres markedsføring. Du bliver deres kontaktperson og får værdifuld erfaring med kundehåndtering og rådgivning.

Indflydelse i en ambitiøs startup

Du bliver en del af et lille team, hvor du har stor indflydelse på, hvordan vi arbejder, og hvordan tingene udvikler sig.

Central arbejdsplads og god løn

Vi har kontor i byen, så du arbejder fra et centralt sted – og vi tilbyder en god timeløn med mulighed for mange ugentlige arbejdstimer.

Krav til ansøgningen

Du behøver ikke have erfaring eller særlige kompetencer for at søge – det vigtigste for os er din motivation og lyst til at lære. Personlighed er svær at ændre, men viden og færdigheder kan vi hurtigt hjælpe dig med.

Der er dog nogle krav, du skal opfylde for at kunne ansøge:

  1. Dimittend 2025: Du skal afslutte gymnasium i sommeren 2025. 
  2. Fleksibel: Du skal have mulighed for at starte op, inden du afslutter gymnasiet. Timerne kan variere i starten, så du skal være indstillet på en fleksibel plan, hvor vi kan tilpasse din arbejdstid efter behov.
  3. Tilgængelig: Du skal være klar til at arbejde videre efter gymnasiet. Vi investerer tid i at oplære dig til Customer Success, så det er vigtigt, at du har en plan om at fortsætte i jobbet bagefter. Hvis du planlægger en længere sabbatårsrejse (+5 uger), vil det ikke være optimalt.

Egenskaber vi værdsætter

Udover de formelle krav har vi nogle ønsker til dig og din indstilling. 

Vi kan lære dig de nødvendige kompetencer, men din tilgang til opgaver og samarbejde med andre er vigtig. Her er de egenskaber, vi vægter højt:

  • Kritisk sans: Du skal kunne forholde dig kritisk til det, du og andre laver. God markedsføring og gode oplevelser handler ikke kun om at gøre kunden tilfreds, men også om at skabe noget, du selv er stolt af. Der er altid mulighed for at forbedre ting.
  • God til mennesker: Du skal have let ved at møde nye mennesker og være god til at skabe relationer. Det er en fordel, hvis du kan få folk til at føle sig godt tilpas og engagere sig.
  • Lærenem: Det skal falde dig naturligt at lære et nyt program eller bruge en ny app.
  • Tør udfordre: Du skal tørre at udfordre andre. Kunder kan eks. have meninger om, hvordan et godt opslag ser ud – det må du gerne udfordre dem på – i stedet for at snakket dem efter munden
  • Nysgerrig på data: Du skal have en interresse i at udforske data. Vi snakker ikke tung matematik – men du vil skulle analysere performance for opslag og annoncer. 
Hvad er 2Marketing?

Et AI-system, der skal ændre måden, vi markedsfører på i fremtiden

2Marketing er et nyt og innovativt system, der hjælper virksomheder med at håndtere deres markedsføring på sociale medier – helt automatisk. Det sparer tid, fjerner kompleksitet og gør det muligt at markedsføre sig uden dyre bureauer.
 
Systemet omdanner branche- og kundedata til konkrete markedsføringsidéer ved hjælp af AI. Det planlægger opslag, skriver tekster, vælger billeder og opsætter annoncer.
Samtidig overvåger og optimerer systemet kampagner, så virksomhederne får bedre resultater.
 
Systemet er under udvikling, og vi arbejder på at ændre måden, virksomheder håndterer markedsføring på i dag.
Hvorfor udvikle 2Marketing?

Alle fortjener adgang til god markedsføring

Efter samtaler med flere erhvervsdrivende blev det tydeligt, at mange stod over for de samme udfordringer inden for markedsføring: det er tidskrævende, teknisk udfordrende, kvaliteten er ofte ikke god nok, og omkostningerne er høje, især når bureauer er involveret.

Dette motiverede os til at udvikle 2Marketing, som ved hjælp af den nyeste AI-teknologi kan hjælpe med at løse disse problemer.

Med 2Marketing kan vi demokratisere adgangen til effektiv markedsføring.

IMG_8159
IMG_8078
Hvem er 2ai?

AI- og teknologi virksomhed i Sønderborg

Founded i 2023 af Magnus Elgaard Petersen.

Startede med at tilbyde AI-virksomhedstræning, AI konsulenthjælp og udvikling af AI-løsninger for virksomheder.

Er gået skridtet videre til at udvikle et unikt produkt, der løser et reelt problem. 

I dag er vi 5 personer, der arbejder på 2Marketing.

2Marketing har bl.a. deltaget i iPris-finalen på Business College Syd Sønderborg og modtaget legat fra FFE-fonden.

Har du spørgsmål?

Kontakt Magnus på følgende:
Telefon

+45 30749922

Mail

info@2marketing.dk

Magnus2AI-0002_Square_CutOut